Julefrokost 2022
Mandag d. 5. december havde programudvalget tilrettelagt en hyggelig julefrokost med det traditionsrige indhold: Sild, grønlangkål og risalamande, derefter pakkespil på særlig måde, julefortælling, kaffe og knas. Afvekslet med julesange og salmer. Emmy Jakobsen har lavet en fin billedcollage af aftenen.
Norgesbesøg juni 2022
I weekenden 10. - 12. juni havde vi i Sæby Ysmensklub besøg af 10 venner fra Kråkeroy Ysmensklub i Norge. Det var en oplevelsesrig weekend. Nordmændene ankom fredag aften og blev fordelt hos deres værter fra Sæbyklubben. Andre klubmedlemmer gik i Mariehuset for at forberede lørdagens program, som bød på udflugt med rundvisning på Voergaard slot, frokost ved Sømosen, samt besøg på kunstcenteret i Dronninglund. Lørdag aften havde vi et festligt samvær i Mariehuset med en god middag, hilsner og underholdning fra vores norske venner. Desuden havde vi besøg af Trio Acapella. Weekenden afsluttedes med gudstjeneste i Sæby kirke og en let frokost i Mariehuset.