Julefrokost 2023

Porrersalg slut 2023

TAK til porrer-dyrkere

TAK til porrer-sælgere

og ikke mindst TAK til porrer-købere

På gensyn

UDFLUGT august 2023

Tirsdag d. 15. august 2023 var vores klub på udflugt til Saltum, Blokhus og Tylstrup.
> Den oprindelige plan var at Georg og Finn var arrangør for turen. Men da vi desværre alt for tidligt mistede Georg, blev Finn valgt til at gennemføre den planlagte tur.
> Vi kørte i egne biler, og første stop var i Elses sommerhus ved Saltum. Der nød vi de medbragte sandwicher, som Ketty og Emmy F. havde smurt til os. Else og hendes datter Hanne havde bagt flere lækkerier til os, og vi nød kaffen både ude og inde. 
> Dernæst kørte vi helt ned til stranden i Blokhus og nød havudsigten og gik strandture i det flotte solskinsvejr.
> Alle var i godt humør og der blev snakket, grinet og pjattet undervejs. Det er så dejligt at samles igen efter en lang sommerferie.
> Danmarks smukkeste skulpturpark i Hune har i år H. C. Andersen som tema. Vi gik rundt og beundrede hvordan kunstnerne i sine skulpturer havde fortolket H. C. Andersens velkendte og elskede eventyr.
> Der var også en kæmpe flot gavebutik og en stor udstilling af kunst - som lokkede flere af os ind i ….. måske flest piger var inde for både at se og købe!
> Vi trillede vide til Museum for Papirkunst som er stedet med papirkunst i verdensklasse.
> I kerneudstillingen ser vi Bit Vejles mesterværker, som hun rundt i verden har vundet stor anerkendelse for.
> Det var virkeligt en fantastisk oplevelse. På både plancher og små film, så vi hvordan kunstnerens  kæmpe store klippe-værker var klippet med hvad, der mest lignede en broderesaks.
> Sidst på eftermiddagen drog vi til den sidste station- nemlig Tylstrup Kro. Og her var man helt klar med dagens ret: Stegt flæsk med persillesovs og rigeligt med rødbeder.
> Der blev sunget og snakket undervejs - både hos Else og på kroen.
> Udflugtsdagen begyndte kl. 10.30 og sluttede ca kl 19.
> Jeg tror vi alle var godt fyldt op med gode oplevelser og nød den skønne solskinsdag i Saltum og Blokhus.                         af Emmy Jacobsen

 

DG overdragelse i Sæby 2023

Ny ledelse i Distrikt Nordjylland

Torsdag d. 15. juni var Solsbækhytten i Lyngså rammen om overdragelse af ledelsen i Distrikt Nordjylland.

Aftenens program var meget enkelt.  Vi skulle hygge os med den gode mad fra grillen samt synge ledsaget af Poul og hans violin.

Det blev en rigtig god aften med rigtig sommer stemning.

Det alvorlige ved en sådan aften er, at der også skal siges tak for denne gang. Tak til personer man er kommet til at kende godt og holde af at samarbejde med som slutter.

Det gode er, at der kun er gode oplevelser at huske tilbage på.

Det rigtig gode er, at Distrikt Nordjylland har et rigtig godt lederteam, som jeg med fuld fortrøstning kan overdrage ledelsen til.

DG. Poul Nielsen, DGE. Henning Madsen, GEE: Torben Christensen.

I ønskes alt godt med opgaven.

Ernst

Præsidieoverdragelse 2023

Nyt præsidie i Sæby Y´s Men´s Club

Motto: SPRED GLÆDE

Første juli er dagen, hvor nye medlemmer indtræder i Sæby Y´s Men´s Clubs præsidie (bestyrelse). Forud for skiftet holdes dergeneralforsamling,hvor der berettes om årets oplevelser og resultater, samt tanker om det nye år.

Medlemmerne kunne som sædvanlig glæde sig over at klubbens pengerejsende aktiviteter, porrerdyrkning og salg, kirkeblads- og avisuddeling, samt salg af julekalendere havde et givet pænt overskud. Så det er med stor glæde, at klubben har kunnet støtte det lokale ungdomsarbejde f.eks. FDF, KFUM Spejderne og det civile KFUM og KFUK. Derudover er der også givet støtte internationalt i samarbejde med Y´s Men Denmark, herunder hjælp til Ukraine.

Klubbens medlemmer løste også i årets løb en praktisk opgave i Thorup Hede Spejdercenter. Her blev opfyldt et ønske om indretning af sovekabiner.

Den afgående præsident Arne Jakobsen glædede sig over de mange gode aktiviteter takket være gode tovholdere. Han påpegede også det gode sammenhold der er i klubben. Sammenhold der både kommer til udtryk ved klubbens foredragsaftener, sociale aktiviteter og når der er brug for en hjælpende hånd under sygdom.

HÅB: var mit motto for klubåret 2022 – 2023.

I en tid hvor der er krig, klimakrise- børn og voksne der mistrives – og rigtig meget man kan bekymre sig om, er der ekstra brug for TRO OG HÅB.

Tak for opbakning til min opgave, som præsident. Tillykke til Ketty med opgaven som præsident. Jeg er sikker på opgaven er i gode hænder.

SPRED GLÆDE: Er den nye præsident Ketty Kjær Pedersens motto. Et motto som hun har haft med sig fra KFUM og KFUKs børneklub YA. Stærk inspireret af foredragsholder, Birgitte Kragh Engholm, ved nylig afhold Y´s Men`s konference, som ud fra en stor undersøgelse kunne fortælle, at det der efterspørges er: indre fred, håb, tid, nærvær, tro ogmening.Ensomhed er et stort problem i alle aldersgrupper. BKE opfordrede til at lave trygge meningsfulde rum der bryder ensomheden.

En fantastisk opfordring, konstaterede den nye præsident, som rammer lige ind i det, som Y´s Men bygger på. Vi skal være opmærksom på ikke at lukke os om os selv, men være åbne for nye muligheder.

En god opfordring til alle klubbens medlemmer i det nye Klub år.

Tekst:Ernst

Porrerplantning 2023

14 friske ysmen var mødt til årets porrerplantning, som forløb planmæssigt og nemt i det dejlige vejr. Alle nød Hanna og Emmys traktement. der manglede ikke noget.

Vinter- og forårsfest 2023

18. marts 2023 var Sæby Ysmens klubs rengøringshold  samlet til forårsrengøring i Solsbækhytten, og om aftenen mødtes vi i det flot pyntede Mariehus til festmiddag og hyggeligt samvær. Emmy J har lavet fotocollagen.

Nytårsfest 2023

Året 2023 begynde med en nytårsfest. Vi nød Svends suppe og Emmys suppebrød. Birger fortalte et par Hausgaard annekdoter, hvorefter aftenen bød på nye sange fra højskolesangbogen og  forskellige spil. En god og hyggelig måde at komme ind i det nye år på.